IT Medarbejder

 

Arbejder du nu i en virksomhed som IT Supporter eller lign., og drømmer om at være med til at udvikle og administrere IT i en mindre virksomhed. En virksomhed hvor dine ideer og viden kan gøre en forskel?

Trives du med at træffe beslutninger og arbejde i et miljø med masser af passion og drive? Så er du måske den kollega vi søger til IT i CeramicSpeed.

En typisk arbejdsdag vil være hektisk og varieret, men de primære opgaver vil være:

  • IT-support (1st og 2nd level support)
  • IT-drifts ansvar
  • IT Sikkerhed
  • Videreudvikling af cloud værktøjer som MS SharePoint, MS Teams, PowerApps og Flow
  • ERP-system
  • Vedligehold af integrationen imellem ERP og B2B webshop

Derudover vil du være involveret i IT relaterede projekter som f.eks. videreudvikling af vores website samt formidling og undervisning i nye relevante systemfunktionaliteter.

Som person er du en proaktiv holdspiller, der kan navigere med mange samtidige opgaver samt yde support i øjenhøjde. Du skal ligeledes kunne involvere dig i strategiske fremadrettede IT- beslutninger.

IT og ERP består i dag af 3 personer som også har andre arbejdsopgaver, hvor du vil være dedikeret til IT. Du vil referer til direktøren Jacob Csizmadia. Du vil have en bred berøringsflade og få en vigtig position i organisationen.

Som en af de første i Danmark valgte vi at købe en cloud baseret ERP løsning (D365 for Finance & Operations), og vi forventer du er nysgerrig og interesse i at drive IT aktivt fremad, med udgangspunkt i de cloudløsninger vi allerede har.

Vi stiller ikke krav til en bestemt uddannelse indenfor IT, så indgangen til stillingen kan være mange. Vi ser gerne at du har et par års erfaring indenfor IT eller digitalisering.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med f.eks. IT-support, cloudbaserede systemer samt af teknisk karakter vil erfaring med trådløse og kablede netværk samt vlan være en fordel.

Du tilbydes

En spændende stilling i en virksomhed med høje vækstrater og ambitioner. Du kommer til at arbejde med kompetente og engagerede medarbejdere i en uformel organisation. Arbejdspladsen er 100% røgfri.

Vi tilbyder dig en gage svarende til dine kvalifikationer og jobindhold. Ansøgning med CV sendes pr. mail til job@ceramicspeed.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Louise Rønde Andersen på telefon 22550021.

Ansøgningsfrist 10. marts 2019

Tiltrædelse kan ske snarest. Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette.

Om CeramicSpeed

Jacob Csizmadia var den første person i verden til at introducere keramiske lejer til professionel cykling tilbage i 2000. Jacob grundlagde CeramicSpeed i 2004 med fokus på cykelindustrien, og i 2009 blev CeramicSpeed Bearings etableret med fokus på produkter til industriel anvendelse. Vi er en af verdens førende leverandører af keramiske lejer, der gennem de sidste 15 år har været igennem en ekspansiv vækst.

Hovedkontoret ligger i Holstebro med salgskontorer i både Bangkok (Thailand) og Boulder (USA). Derudover et veletableret forhandlernetværk, der distribuerer til over 50 lande. CeramicSpeed Sport leverer lejer samt optimerede UFO-kæder og kædecoating til cykelverdenen. Alle er produkter, som styrker vores mål om at hjælpe ryttere til at spare watt og opnå den laveste friktion. Både pro-atleter såvel som cykelentusiaster i hele verden inden for landevejscykling, triatlon og MTB vælger CeramicSpeed-produkter, fordi de gør en stor forskel for deres performance.

CeramicSpeed Bearings har et komplet program af kugle- og rullelejer samt overvågning og optimering – et program, som muliggør udskiftning af konventionelle stålejer i det meste af industrien og med en hidtil uset driftssikkerhed, levetid og optimering. Mere end 300 produktionsvirksomheder får i dag CeramicSpeed- lejer. Det er blandt andre en række af Danmarks største virksomheder såsom Grundfos og Danish Crown. CeramicSpeed lejer vinder mere og mere indpas i industrien, da der er et stort potentiale for at tænke lejer ind som en del af optimeringen, derved sænkes driftsomkostningerne og virksomheders konkurrenceevne øges.

Alle CeramicSpeeds lejer er håndbygget, og vores kæder er optimeret i Danmark – i virksomhedens HQ i Holstebro.