E-commerce Specialist

CeramicSpeed er et førende, high-end brand indenfor cykelbranchen. Vi har et stærkt brand og stort fokus på at udvikle og styrke vores e-commerce – både B2B og B2C. Derfor mangler vi nu en stærk  e-commerce  specialist til vores marketingafdeling, som  kan  hjælpe os til at nå nye mål indenfor kunderejsen på tværs af paid search, sociale medier og website. 

For os er det afgørende at kunne  levere gennemtænkt content  og løbende styrke  både vores B2B og B2C kanaler. 

 

Marketingafdelingen  består af  et lille men  meget effektivt  team,  som arbejder tæt sammen med alle afdelinger - særligt salg,  hvilket også  inkluderer vores sales teams  i  både  USA  og  Thailand. Derudover skal du arbejde tæt sammen med både vores web- og marketingbureau. 

 Stillingen  

Du vil have en rolle som den,  der både  skal  koordinere og eksekvere opgaverne  sammen med dine kolleger - som e-commerce specialisten i teamet.  Du skal  elske at  dykke ned i data fra f.eks. Google Analytics  og Google  Ads samtidig med at du formår at formidle det du ser,  og komme med  anbefalinger  så  vi kan træffe kvalificerede beslutninger. 

Nogle af dine opgaver vil være: 

  • Ansvar for alle Paid Searchkanaler, hvor du både skal eksekvere og udvikle 
  • Email marketing – vi arbejder med Active CampaignPrimært for B2C men også med fokus på at udvikle denne del for vores B2B kunder 
  • En styrkelse af kunderejsen hvor alle platforme og kanaler kobles  godt sammen 
  • Optimeret udnyttelse af  vore  online kanaler 

For at lykkes i stillingen er det  vigtigt,  at du er løsningsorienteret og  trives med  at være den som  både  har fingrene i de små opgaver, men også  kan bringe nye ideer til bordet som  er mere langsigtede og af mere  strategisk  karakter.  

Din baggrund   

Vi forventer at du har erfaring med: 

  • Google Ads 
  • Google Analytics 
  • Email Marketing 
  • Annoncering på sociale medier 
  • At skabe og styrke en god kunderejse på tværs af paid search, sociale medier og website 
  • Analyse af relevant data 

Det er en fordel hvis du har kendskab til SEO og at arbejde i backenden af websites og webshops. Vores website er bygget i Umbraco og uCommerce. 

Al kommunikation som kommer ud fra CeramicSpeed er på engelsk, og det er derfor vigtigt at du er flydende i skriftlig engelsk. 

Vi har en forventning om at du kommer med  din specialviden og udvider  vores horisont.  Vi forventer du forstår at  vi lever af at sælge  vore  high-end  produkter,  som vi selv udvikler og producerer, og at det er  her du skal støtte op. 

Du tilbydes  

En spændende stilling i en virksomhed med  et unikt brand  og  høje  ambitioner. Du kommer til at arbejde med kompetente og engagerede  kolleger  i en uformel  og flad  organisation. Arbejdspladsen er 100% røgfri.  
Vi er en lokal virksomhed men en stor spiller på det globale marked.  

Lønpakken inkluderer pension, motion i arbejdstiden, sundhedsordning, frokostordning, mulighed for hjemmearbejdsplads  og en række  andre lækre  personalegoder.  

Tiltrædelse efter aftale. Vi holder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette. Ansøgning med CV sendes pr. mail til  job@ceramicspeed.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte  Louise Rønde Andersen  på  LRA@ceramicspeed.com eller tlf. +45 2255 0021. 

 

CeramicSpeed  

CeramicSpeed blev etableret i 2004 og er i dag en af verdens førende producenter af keramiske lejer til cykelbranchen. Vi har mere end 15 års erfaring med udvikling af lejer, som har ekstrem lav friktion og lang levetid. Alle lejer bliver håndlavet i Danmark. 

CeramicSpeed er underleverandør til nogle af verdens største og mest prominente high-end cykelproducenter. Produkterne bliver desuden distribueret i mere end 50 lande, og vi er det eneste lejebrand som sponserer 3 World Tour Teams samt en lang række af verdens bedste triatleter.  

I 2008 tilføjedes det selvstændige industriselskab CeramicSpeed  Bearings   med fokus på kunder i industrien. Kerneområdet er keramiske kuglelejer med unikke egenskaber på levetid, friktion mv. Det giver kunderne store økonomiske fordele i forhold til traditionelle lejer. Samlet ændrer dette måden at tænke vedligeholdelsesplanlægning på. Vi er førende indenfor vores felt og har en forretningsmodel, som gør både produktsortiment, kvalitet og kundeservice unikt på markedet.